Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for gruppedannelse

 

 

Principper for gruppedannelse på Kærholm

Eleverne på Kærholm går i mindre klasser, hvor der er tilknyttet et team af lærer og pædagoger/pædagogmedhjælpere. Undervisningen tager udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov og forudsætninger. Udgangspunktet for klassesammensætningen er, at skabe et læringsmiljø der danner en god ramme for, at den enkelte elev kan udvikle sig mest muligt fagligt, personligt og socialt. Når elever visiteres til Kærholm, vurderes det i hvert enkelt tilfælde, hvilken gruppe eleven passer bedst til.

 

Elevgrupperne dannes med udgangspunkt i en bestræbelse på, at skabe det bedste læringsmiljø for eleverne samlet set, således at de hver især, med deres individuelle udviklingsprofil, støttes i at vokse op og udvikle sig ud fra zonen for nærmeste udvikling. Vi arbejder løbende med at tilpasse undervisningen og strukturerne til de enkelte elever i forhold til deres udvikling igennem hele skoleforløbet. Hvert år vurderes det, om eleverne skal skifte gruppe i forhold til den enkelte elevs udvikling og i forhold til den bedste gruppesammensætning af de elever der er visiteret til skolen. Grupperne vil derfor spænde over en vis aldersspredning. 

 

Målsætningerne for gruppesammensætning er:

  • At skabe så gode gruppedynamikker som muligt, hvor undervisning, aktiviteter, samt pædagogiske metoder og tilgange kan tilpasses målgruppen.
  • At understøtte gode elevfællesskaber.
  • At eleverne har skolegang sammen med klassekammerater, hvor de udvikles og trives mest muligt.
  • At lærere og pædagoger får mulighed for at oparbejde en ekspertise på de forskellige områder, som er med til at styrke eleverne og imødekomme elevernes behov bedst muligt.

 

Fordelingen af elever sker ud fra en samlet vurdering af:

  • Det enkelte barns primære udviklingsbehov (elevens faglige/kognitive udvikling)
  • Barnets biologiske alder
  • Elevens sociale funktionsniveau
  • Elevens kommunikative funktionsniveau
  • Relationer mellem eleverne
  • Elevens behov til læringsmiljø

Kriterierne vægtes skønsmæssigt i forhold til den overordnede bestræbelse på, at skabe et godt læringsmiljø. Der laves individuelle vurderinger i forhold til den enkelte elev.

 

Drøftet og godkendt på MED d. 8/3 2018, vedtaget i Skolebestyrelsen d. 13/3 2018