Afdeling Kølholm har adresse på Møllevej 100, 3630 Jægerspris – en renoveret og nyindrettet folkeskolebygning fra 1954, som deles med det lokale bibliotek og specialafdelingen Skolen i Herredet. Skolen har 7 klasseområder med fællesrum og arbejdsrum tilknyttet. Der er et motorikrum, sløjdlokale, billedkunstlokale, fin- og tekstilværksted, musiklokale, fysik- og naturfagslokale samt sportshal og fodboldbaner. Der er et stort grønt udeareal med bl.a. legeplads under udvidelse, parcourbane, boldbane og asfalterede stier til mooncars.