Kærholms værdiregelsæt og antimobbestrategi

Værdier:

Alle elever på Kærholm skal understøttes og udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, både fagligt, socialt og personligt. For at opnå det, bygger vores arbejde på følgende værdier:

• Anerkendelse – vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi møder eleverne, hvor de er. Vi har fokus på ressourcer og er nysgerrige på elevens perspektiv.
• Fællesskaber - vi arbejder med opbygning af relationer i fællesskaber, hvor respekt og forståelse over for hinanden skaber grobund for læring og udvikling.
• Selvstændighed – vi arbejder for, at eleverne oplever at mestre eget liv og mødet med omverdenen.
• Børn gør det rigtige, hvis de kan - vi arbejder med, at eleverne bliver så dygtige, de kan, ved at tilpasse krav, forventninger og omgivelser, i samarbejde med eleverne, så de kan deltage og udvikle sig.

 

Ordensregler:

Vi ønsker, at Kærholm skal være et godt sted at være, og et godt sted at lære - for både børn og voksne.

 

1. Både børn og voksne udviser respekt og anerkendelse for hinanden.
2. Vi respekterer forskelligheder og udviser positive holdninger overfor andres meninger, tro og overbevisninger.
3. Du skal være en god kammerat og kollega.
4. Mobning tolereres ikke.
5. Skolen skal være et godt sted at være, så vi passer på skolen og vores ting.

I arbejdet med de enkelte børns og gruppers læringsmiljø, er der forskellige muligheder og udfordringer. Personalet omkring de enkelte grupper, arbejder derfor ud fra deres indgående kendskab til børnene, og laver de samværsregler der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte gruppes trivsel og udvikling. Der kan være stor forskel på omfanget og kompleksiteten af disse spilleregler, men fælles for dem er, at de udarbejdes af personaleteamet med inddragelse af eleverne i videst mulige omfang.

Eleverne på Kærholm er vidt forskellige, og derfor skal foranstaltninger, som overvejes i særlig grad ske ud fra en nøje hensyntagen til barnets forudsætninger.

Antimobbestrategi:

Vi ønsker at skabe læringsmiljøer, der sikrer, at alle har mulighed for at lykkes både fagligt, socialt og personligt. Af vores læringssyn fremgår det, at vi har den grundlæggende opfattelse, at læring og trivsel hænger sammen. Derfor arbejder vi altid med et bredt læringssyn, som har fokus på faglige, personlige og sociale kompetencer og elevens generelle trivsel. Alle – elever, forældre, personale og ledelse, har et fælles ansvar for, at mobning ikke finder sted på skolen.

Trivsel er for os:

1. Psykisk og fysisk velbefindende
2. Faglige og personlige kompetencer
3. Oplevelse af støtte og inspiration fra omgivelserne
4. Stor tolerance og respekt blandt børn og voksne

 

Trivsel forstås som et resultat af et sundt fysisk, psykisk og æstetisk miljø og afhænger i høj grad af, at nogle grundlæggende vilkår er i orden. Disse vilkår relaterer sig til den personlige, den psykosociale og den kulturelle trivsel, men også til den fysiske trivsel.

 

På Kærholm værdsætter vi mangfoldigheden af børn, forældre og medarbejdere. Vores hverdag bygger på anerkendelse, det relationelle samspil og troen på fællesskabets betydning.

Trivsel er derfor:

At alle bliver accepteret og værdsat trods forskellighed

At alle er en del af et fællesskab – og føler sig som en del af et fællesskab

At alle føler sig forstået

 

Begrebsramme:

Det kan ofte være svært at skelne mellem drillerier, konflikter og mobning.

Drillerier:

Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være hårdt og generende, men i modsætning til mobning, vil drillerier ikke ekskludere nogen fra fællesskabet.

 

Konflikter:

Konflikter er i udgangspunktet hverken onde eller gode. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne kan motiveres og hjælpes til at finde en løsning. En konflikt er en uoverensstemmelse der handler om noget der indebærer spændinger i og mellem mennesker. I en konflikt er der bevægelse fra begge sider, i mobning er der kun fra en side.

Mobning

Det er mobning, når en person gentagne gange over en periode, bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer. Der er en vis ubalance i styrkeforholdet. Den, der bliver udsat for de negative handlinger, har problemer med at forsvare sig og er ofte hjælpeløs overfor den eller dem, der plager ham eller hende. Mobning er et overgreb og ikke en konflikt. Mobning er systematisk udelukkelse af en person fra gruppens fællesskab, igennem længere tid. Det er derfor væsentligt at arbejde med at aktivere hele fællesskabet, hvis mobningen skal til livs.

 

Mobning kan opdages via:

• Observation
• Samtaler
• Oplysninger fra kammerater
• Henvendelser fra forældre/omsorgspersoner
• Ved trivselsundersøgelsen

 

En hver der bliver opmærksom på, at der forekommer mobning, har pligt til at tage det op.

 

Forebyggelse

Skolens medarbejdere

• Arbejder med læringsmiljøer inden for det faglige, personlige og sociale felt.
• Arbejder tværfagligt for at skabe de bedste rammer for børnene.
• Samarbejder løbende med PPR psykolog om elevernes trivsel og udvikling.
• Prioriterer et tæt skole-hjem samarbejde.
• Samarbejder i et team af kendte voksne omkring en elevgruppe, og holder ugentligt teammøder, hvor de enkelte børn og gruppen drøftes.
• Deltager i forhold til at sammensætte elevgrupper på skolen, med henblik på at opnå gode læringsmiljøer.
• Har fokus på elevens stærke sider, for derigennem at styrke barnets selvværd og muligheder for at tilegne sig viden og færdigheder, indenfor alle kompetenceområder.
• Kommunikerer åbent med alle elever om, hvad der betyder noget for deres trivsel, glæde og ikke mindst om, hvad der kan gøre dem kede af det.
• For at den enkelte elev kan trives og bidrage i fællesskabet, arbejdes der med ydre styring og indre styring – social træning.
• Har fokus på relationsarbejdet mellem voksen og elev og mellem elever som en vigtig del af det daglige arbejde – herunder konflikthåndtering og det sociale samspil.
• Laver struktureret leg og fællesskaber.
• Laver fællesaktiviteter for klassen og på tværs af klasser og hele afdelingen.
• Gennemfører trivselsundersøgelse hvert år (elever på afd. Kæret er undtaget da spørgerammen ikke er tilpasset alle).
• Støtter op om og hjælper, så eleverne kan være organiseret i elevråd.

 

Personalet omkring eleverne er altid opmærksomme på elevernes trivsel. Der observeres både på individniveau, klassetrivsel og på tværs af klasser på hele afdelingen. 

Elever:

• Lærer at acceptere alle mennesker som de er, og respektere hinanden.
• Man skal behandle andre som man selv vil behandles.
• Være en god kammerat – og hjælpe andre hvis man kan.
• Hvis der er konflikter man ikke selv kan løse, så skal man få hjælp af de voksne på skolen eller forældre.
• Vær åben for at invitere andre med i lege og fællesskaber.

 

Forældre:

Alle elever på skolen har tilknyttet en kontaktlærer/kontaktpædagog, som er omdrejningspunkt for dialogen mellem skole og hjem. Dialogen imellem skole og hjem skal skabe et helhedsfokus omkring børnenes hverdag.

De grundlæggende forudsætninger for et vellykket samarbejde er:

• Gensidig forståelse
• Åbenhed
• Anerkendelse
• Regelmæssig dialog

 

Forældre er bevidste om deres rolle i forhold til børnenes trivsel og opfattelsen af og tilgangen til kammerater, skolen, andre forældre og personale. Taler med barnets kontaktlærer/pædagog, hvis der er mistanke om mobning.

Indgriben

Mobning foregår i relationen mellem mennesker, derfor skal der, når mobning opstår, arbejdes med relationen og den kultur hvori mobning sker. Der arbejdes ud fra det pædagogiske grundlag for at skabe tryghed, struktur og forudsigelighed, for den enkelte elev. 

• Når der observeres en elev i mistrivsel, vil teamet omkring eleven arbejde pædagogisk med, at eleven kommer i trivsel.
• Der afholdes samtaler med de implicerede elever og deres forældre, og der aftales i teamsamarbejdet, hvordan man vil arbejde med de enkelte tilfælde.
• Der vurderes individuelt om der er behov for at samarbejde med andre instanser herunder PPR eller Familieafdelingen.
• Ledelsen inddrages altid, hvis der er mistanke om mobning.

 

Ledelsens rolle

Ledelsen sikrer:

• Gennemførelse af Trivselsundersøgelsen hvert skoleår.
• At der arbejdes med skolens værdigrundlag i den pædagogiske praksis.
• At den enkelte medarbejder føler sig støttet i arbejdet med læringsmiljøer både faglige, personlige og sociale.
• At både elever, medarbejdere og forældre føler sig trygge i at kunne kommunikere positivt i både gode og dårlige tider.
• At der følges op på indsatser og handleplaner.
• At der udarbejdes en handleplan inden for 10 dage, hvis det konstateres, at der foregår mobning.

 

Digital antimobbestrategi

Begrebsramme

Digital mobning foregår via digitale medier eller via mobiltelefoner. Mobningen kan være i form af krænkende tekster, billeder, videoer der deles eller sendes. Mobningen kan både ske helt offentligt eller skjult for offeret, og mobbeofferet får måske først kendskab til mobningen, efter at den har stået på i længere tid. Med digital mobning kan mobberne være anonyme og mobbeofferet kan have svært ved at finde frem til afsenderen. Det kan ligeledes være meget vanskeligt efterfølgende at fjerne materiale, der er delt. Den digitale mobning adskiller sig fra ”almindelig mobning”. Mobningen kan ske døgnet rundt via de digitale medier, og mobbeofferet kan føle, at han/hun aldrig får fred.

Mobiltelefoner, internet og sociale medier er kommet for at blive. Det betyder, at fællesskabet på Facebook, i online spil og på andre sociale medier, kan være lige så vigtige for børn og unge som fællesskabet i skolen. Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at børn tidligt lærer om god stil på sms og nettet, så barnet kan trives og færdes trygt i den digitale verden. En række indsatser medvirker til at forhindre digitalmobning:

Skolens medarbejdere:

• Har et åbent og positivt syn på elevernes digitale liv og viser interesse for hvad de laver.
• Observerer på børnenes online adfærd.
• Taler med børnene om deres digitale adfærd i de enkelte klasser.
• Drøfter børnenes digitale adfærd som en del af skole-hjem samarbejdet, hvis det er nødvendigt.
• Arbejder, tilpasset målgruppen, med webetik, sikkerhed og kommunikation, så børnene lærer at begå sig sikkert og etisk korrekt på de sociale medier.

 

Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for brug af mobiltelefoner på skolen.

Forældre:

Vær opmærksom på, at du selv er en vigtig rollemodel, som dit barn identificerer sig med, iagttager og lærer af. Vær opmærksom på dit barns brug af sociale medier og involvér dig nysgerrigt, positivt og anerkendende ift. dit barns liv på nettet. Tal åbent om mobilens og internettets positive og negative sider. Tal om vigtigheden i, at dit barn ikke sender billeder af sig selv til fremmede, og at man ikke lægger billeder på nettet af andre, uden at have fået tilladelse. Samarbejd også med de andre forældre om at hjælpe jeres børn i deres digitale færden.

Vedtaget af Skolebestyrelsen den 18.12.2019