Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Efter undervisning

Efter undervisning.

De pædagogiske tilgange er gennemgående i hele tilbuddet, hvor eleverne med base i samme lokaler hele dagen veksler mellem undervisning, understøttende undervisning, sociale og kreative aktiviteter med nødvendige pauser indlagt. Der skelnes således ikke i traditionel forstand mellem skoledag og SFO. Der er typisk størst fokus på faglig indlæring om formiddagen, mens eftermiddagen er tilrettelagt på en måde, der giver mulighed for at arbejde videre med det enkelte barns mål, støtte op om relationer og lave sociale aktiviteter både i de enkelte klasser og på tværs. Der er også plads til ro og alene-tid tilpasset den enkelte elevs behov. Her kan man spille, læse, lave opgaver fra skoletiden eller andre rolige aktiviteter. 

 

Nogle af eftermiddagens aktiviteter er voksenstyrede og nogle er igangsat af eleverne selv. Der tages højde for, hvordan eftermiddagen kan være med til at understøtte den enkeltes udvikling og hvordan der kan skabes relationer og hvordan der kan gives rum til afslapning. På den måde tilrettelægges eftermiddagen med udgangspunkt i elevernes forskellige kompetencer, udvikling og behov.

 

Eksempler på eftermiddagsaktiviteter:

  • Lege på tværs af klasser.
  • Stikbold, fodbold, rundbold, el.lign.
  • Cykler og Mooncar.
  • Computer.
  • Rollelege.
  • Ture i nærområdet.
  • Kreative værksteder.
  • Bagning.
  • Brætspil m.m.
  • Træne hjemtransport.