Elev målgruppe.
Afdeling Kæret er helhedstilbud, der henvender sig til elever med svære generelle indlæringsvanskeligheder
Eleverne på afdeling Kæret har diagnoser, problematikker og udfordringer af forskellige karakter. Det kan eksempelvis vedrøre multiple funktionsnedsættelser af forskellig sværhedsgrad, som følge af syndromer, skader og fejludvikling af hjernen, psykiatriske diagnoser og/eller fysiologiske handicaps.
På Kæret går eleverne i skole i mindre klasser med 5 til 12 elever.
Der kan være tale om, at elever i særlige tilfælde får bevilliget en ekstra takst, hvis der foreligger en aftale mellem skolen og visiterende kommune.
Kæret modtager ikke elever der har decideret behov for 1:1 tilgang og/eller har udpræget brug for skærmning.