Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mobilpolitik Kærholm


 

Retningslinjer for brug af Mobiltelefoner på Kærholm  

På Kærholm har vi udfærdiget følgende retningslinjer for brug af mobiltelefoner på skolens område (afdelingerne Kæret og Kølholm):

Det er vores oplevelse at kun få elever i indskolingen har mobiltelefoner med i skole. Det er skolens oplevelse at der ikke pt. er behov for særlige retningslinjer på indskolingstrinnet fra 1. til 3. klassetrin. 

På mellemtrinnet og i udskolingen er det vores opfattelse at mobiltelefonerne mest bruges som kommunikationsmiddel til øvrige jævnaldrende og forældre i forbindelse med aftaler om besøg, afhentning m.m. På både mellemtrinnet og i udskolingen oplever vi at mobiltelefonerne er en vigtig del af elevernes hverdag. Eleverne har svært ved at undvære mobiltelefonen og ofte er det relevant at bruge den i undervisningen.

Mobiltelefonerne kan efter aftale med personalet benyttes i løbet af dagen, men følgende regler er gældende:

  • Mobiltelefonen skal i skoletiden være lydløs og må kun under særlige omstændigheder være fremme - og kun efter aftale med personalet.
  • I pauserne mellem undervisningslektionerne eller mellem aktiviteterne må telefonen anvendes.
  • Mobiltelefonerne må kun benyttes som kamera og lydoptager efter aftale med personalet
     
  • Man filmer ikke andre børn eller voksne uden tilladelse af den der bliver filmet
     
  • Billeder, film og lyd, som optages på skolen må kun anvendes efter de aftaler, der indgås med personalet.

 

Hvis reglerne ikke følges og personalets anvisninger ikke følges sker følgende:

  • Mobiltelefonen bliver inddraget og afleveret til skolens ledelse som opbevarer mobiltelefonen til skoledagen er slut. 
     
  • Telefonen udleveres, når eleven tager hjem.
     
  • Ledelsen sender en besked på Forældreintra til elevens forældre om hvorfor telefonen har været inddraget.
  • Ved gentagende overtrædelser af mobiltelefonreglerne kan telefonen inddrages og denne vil blive udleveret efter henvendelse fra forældrene.

 

NB:
Skolen eller kommunen påtager sig intet ansvar for mobiltelefoner og er ikke erstatningspligtige.
Ved tyveri eller beskadigelse er det derfor alene en sag mellem forældre og deres forsikringsselskab.


Vedtaget af skolebestyrelsen
12. januar 2016